At tage ansvaret for tilliden og kærligheden er at leve, som om jeg var andet og mere end et menneske – som om jeg selv havde skabt mit liv og dets muligheder. Ikke at tage ansvaret for den formning og indskrænkning af tilliden og kærligheden, som jeg ustandseligt foretager, er at leve, som om jeg var andet og mindre end et menneske – som om jeg blot var et ansvarsløst offer for arv og miljø. Etisk set må vi skelne mellem menneskelivets godhed som en mulighed, vi ikke kan rose os af, og menneskets ondskab som en mulighed, vi må have ansvaret for (s. 158). Hvis der ikke var denne asymmetri, ville de udtrykkelige, betingede, gensidige og opfyldelige normer være al den normativitet, der er i livet