Politi

Ligesom det var tilfældet med nogle af de ting, Paul havde sagt.

Mikael Bellman bandt sit slips foran spejlet.

Den belæste nørd, web-onanisten, den selvbevidste urbane borger, der dyrkede sit taberimage, rollen som den falske outsider.

Når folk tager en sporvogn så tidligt om morgenen, er det ofte i forbindelse med en rutine.

stående helt stille og kiggede op på

Falkeid holdt sit ur op.

Han koncentrerede sig, lukkede alt ude, vidste, at det var som med en drøm, at han måtte skynde sig, før den forsvandt. Langsomt sank han ind i sig selv, sank som en dybhavsdykker uden lygte, som må famle sig frem i underbevidsthedens mørke.

har skabt, som lokkemiddel

at smile, slukker det der stærke lys i hendes øjne, og så er det for sent at få det at vide, for så vil hun ikke snakke mere. Så jeg tror, at det måske er forstærkeren. Eller hvad?”
“Øh ... forstærkeren?”
“Ja.” Pause. “Den jeg fortalte om. Den min far plejede at slukke for, når han kom ind på mit værelse og sagde, at nu havde jeg spillet den plade længe nok, at det grænsede til sindssyge. Og så sagde jeg, at man kunne se det lille

gøre noget. Men når hun holder op med at