Uofficielt din

John hjalp mig, som Daniel aldrig før har gjort det. Daniel sprang altid efter pillerne, den nemme løsning. Han var der for mig, ingen tvivl om det, men han tog den nemme løsning, og jeg kan ikke fortænke ham i det. Jeg bad ham om det.
John derimod gør ikke nødvendigvis det, jeg beder ham om. Han gør det, han mener er bedst for mig, og det, der var bedst for mig, var ikke at give efter for den sutteklud, som de piller er for mig. I stedet for beroligede han mig med sin krop og med sin stemme. Det ville ødelægge Daniel helt og aldeles, hvis jeg fortalte ham det. Hvor god John var til at få mig til at falde til ro. Uden piller.

Det gælder ikke om at finde en, man kan leve med, men at finde en, man ikke kan leve uden”

“Stop!” gisper jeg og hiver desperat efter vejret. “Nej nej nej!” Mine ben er blytunge, og jeg kan ikke bevæge mig.

Så lægger han begge hænder om bag sit hoved og hviler hovedet i sine håndflader.

Han presser sit stive lem ind mod mig, og den varme, dunkende følelse mod min hud får det til at sitre helt afsindigt mellem mine ben.

år, har man set ham med offentligt