Skolekammeraterne Katrine, Alberte, Alexander, Lukas og Vikram samt Katrines dovne hund Chester har sammen dannet spiongruppen “Det seje sjak”. Og da der en nat har været indbrud i kælderen hos Alexander, og der samtidig sker andre mystiske ting i kvarteret, kommer gruppen på arbejde. Vil det mon lykkes dem at opklare sagen?
Serien om de fem skolekammerater i spiongruppen “Det seje sjak” består af de fire bøger “Det seje sjak”, «Det seje sjak mødes under uret”, “Det seje sjak sover i timen” og «Det seje sjak går i aktion”. Bøgerne er blevet til som et samarbejde mellem de tre forfattere Benn Q. Holm, Asger Schnack og Boris Boll-Johansen.
Den danske forfatter Benn Q. Holm (f. 1962) skriver hovedsageligt moderne romaner sat i vor tids København, men har også et par gange rejst et smut tilbage i tiden for at skildre et ældre billede af Danmark. Han har også skrevet en del børnebøger, og han har modtaget flere arbejdslegater fra Litteraturrådet og Statens Kunstfond.