Med høj feber og knuder over hele kroppen bliver to mænd indlagt på Hvidovre Hospital i maj 1981. Ingen ved, hvad der har ramt det unge par, og mens lægerne famler i blinde, får stadigt flere unge mænd samme symptomer. Snart begynder de at dø.
I 1981 ramte aids Danmark. Sygdommen kaldes i begyndelsen ”bøssekræft”, men i 1983 står det klart, at aids bliver forårsaget af det smitsomme hiv-virus. De følgende år bliver sex livsfarligt, og 1970’ernes fri kærlighed erstattes med frygt, mistænksomhed og kondomer. Aids og død kommer til at præge sex og kærlighed i de 15 år, der går, før der kommer en behandling, som ændrer sygdommen fra dødelig til kronisk.
Aids-krisens Danmarkshistorie er historien om bøsserne, der skulle finde sig selv, mens de begravede deres venner og kærester og selv blev syge. Det er historien om bløderne, som i meget store procenttal blev smittet med aids. Det er historien om sexarbejderne og stofbrugerne, hvis barske liv blev om muligt hårdere. Men det er også historien om aktivisme, sammenhold og håb. Om sexpositive og frække oplysningskampagner, der forargede mange, men også lærte en hel generation at bruge kondom og tale om sikker sex.
