Bræen

Bræfolket bøjede sig villigt for Garmslægten under Hensyn til den fælles Fader. Men Virkningen af denne Alfaderdyrkelse var at alt hvad der i Slægterne bevaredes som overleveret om den Enøjedes Liv og Sædvaner blev slaaet fast som enegyldigt for alle Tider, og dette gjorde Garmingerne sig af al Magt til Talsmænd for. Intet var tilladt, uden at det havde Hævd i Overleveringen, uden at man kunde sige at saadan havde den Gamle gjort. Alle de første simple Skikke, der i sin Tid kun var udsprungne af Nødvendigheden,