ndtes en hel underskov af historier og tragedier i forbindelse med de danske troppers tilstedeværelse i krigszonerne. Men af hensyn til de pårørende var meget i aktindsigterne streget ud, og på mange gamle tv-klip var de optrædendes ansigter udtværet, så man ikke kunne genkende dem. Det sidste for ikke at udsætte de involverede for afpresnings- eller kidnapningsforsøg fra ISIS og andre lignende rabiate terrorgrupper.
Mange af de opringninger, han foretog, havde karakter af nålestik. En afprøvning af fjendens skanser. Med erfaringerne fra mange andre tidligere sager, vidste Mikkel Thorsboe, at man ofte – og altid uden at vide hvornår eller hvorfor – uventet fik hul igennem.