Mange roder med at hitte rede på, hvornår de udsagnsord, der slutter på -re i navnemåde, skal have et r i enden i nutid. Det er f.eks. svært at høre forskel på ’lære’ og ’lærer’, på ’insistere’ og ’insisterer’ eller på ’høre’ og ’hører’.
Derfor er det ikke indlysende, og mange skriver mere eller mindre forkert. Er du nogensinde i tvivl?
Løs problemet ved at skifte udsagnsordet ud med et, hvor det er lettere at høre, hvad der er korrekt.
Hedder det ’høre’ eller ’hører’ i den foregående sætning? Lad os prøve at teste med cykle, spise, banke eller måske smølfe:
• … hvor det er lettere at smølfe, hvad …
• … hvor det er lettere at smølfer, hvad …
Så er det meget lettere at høre, hvad der er korrekt.
Hedder det ’sin’ eller ’hans/hendes’
Hører du til dem, der roder rundt i ordene sin, hans og hendes? Det er faktisk ikke så svært. Det afhænger af ejerforholdet.
Hvis den, der udfører handlingen (grundleddet) ejer den genstand, han eller hun gør det ved, hedder det ’sin’. Hvis han eller hun gør det ved en anden persons ejendom, hedder det ’hans’ eller ’hendes’.
• Hvis Charlotte løser sin opgave, er det hendes egen opgave, hun løser.
• Hvis Charlotte løser hendes opgave, er det en anden kvindes opgave, hun løse