Når vi taler om karriereambitioner, er det ofte underforstået, at folk vil opnå succes. Succes omtales ofte som en forudsætning for lykke. Men jeg er i stigende grad blevet bevidst om de mange faldgruber, der åbner sig, når man tænker på den måde.
Jeg mener, at der er en risiko forbundet med at måle succes eksternt. Med “eksternt” mener jeg i form af dels hierarkisk status og dels penge, hvilket må siges at have været de typiske måleenheder gennem mange år, når erhvervslivets aktører vurderede succes.
Problemet er, at der altid vil være nogen, som har højere status og flere penge end dig. Gør du succes til noget relativt, en følelse, der opstår ved at sammenligne dig selv med andre, har du på lang sigt gjort dig selv til en taber. Du er dømt til at mislykkes, for hver eneste gang du skifter niveau, vil der være nogen, som har endnu mere. Du vil have en ny kanin at løbe efter, og det vil aldrig holde op.