Min frakke lå stadig rullet sammen på gulvet. Jeg rystede den og tog den på. Jeg frøs igen. Stak hænderne i lommen. Lænede mig op ad tremmerne og prøvede at læse avisen igen, bare for at få tiden til at gå. Men jeg registrerede ikke noget. Jeg tænkte på en eller anden, der havde set sin makker skyde en fyr i hovedet. Som havde sparket det spjættende lig rundt. Som havde brugt så meget rasende kraft, at alle de døde knogler var blevet knust. Jeg stod der og tænkte på ting, som jeg troede, jeg var færdig med. Ting jeg ikke havde lyst til at tænke på mere. Så jeg smed avisen på gulvet og prøvede at tænke på noget andet.