Konrad Sejer er tilbage! I «Carmen Zita og døden» er han yderst nærværende, ikke bare som den sindige og let melankolske efterforsker, men også som mennesket Konrad Sejer, som har sit at slås med. Helbredet er ikke, hvad det har været, og på væggen i stuen hænger billedet af hans elskede Elise, som han hver dag deler tanker med, og hunden Frank Robert, en kinesisk Shar-Pei, er altid ved hans side. Og hver aften afsluttes som vanlig med en whiskysjus og en enkelt cigaret.

Denne gang løber Sejer ind i en sag, som ved første øjekast kunne ligne en ulykke. Det er kollegaen Jacob Skarre, som er først på åstedet. En lille dreng bliver fundet druknet i en sø kun få meter fra huset, hvor han boede sammen med forældrene. Faren opholdt sig i kælderen. Moren var ved at ordne vasketøj ude på badeværelset. Et øjebliks uopmærksomhed og det værst tænkelige er sket. Moren fandt ham inde ved bådebroen. De unge forældre er sønderknuste. Det er uklart, hvordan han havnede i vandet. Han kan selv være gået ud i søen. Eller var det alligevel ikke sådan, det skete? Skarre undrer sig; der er noget med den unge mor, og han lufter sine anelser for Sejer. Efterforskningen bliver sat i gang, og den unge mor, Carmen, viser sig at være noget for sig selv. Selvoptaget, forkælet og pyntesyg.
Det handler om det, der kaldes pludselig uventet død hos spædbarn, hvor man ikke finder nogen sikker dødsårsag. I sådanne sager findes der ofte hverken tekniske beviser eller andre vidner end forældrene, hvorfor sagerne bliver arkiveret som netop det. Tragiske ulykker. Selv om meget tyder på at mørketallene er store, og at disse statistikker skjuler de værst tænkelige forbrydelser.
Roman har alt hvad man forventer sig af en krimi fra Karin Fossum; en frygtelig ulykke, gode og spændende portrætter af de involverede, et godt politiarbejde med en uventet udvikling.

«Carmen Zita og døden» er 11. selvstændige krimi i Konrad Sejer-serien

Før jeg dør