Madame Bovary

På ham overførte hun da alt det had, der fulgte af hendes kedsomhed, og enhver bestræbelse for at formindske det bidrog kun til at forøge det, for denne spildte umage føjede sig til de andre grunde, hun havde til at være fortvivlet og bidrog endnu mere til at fjerne hende fra ham. Hendes sorg gjorde hende oprørsk, hjemmets tarvelighed drev hende til luksuriøse ønsker, moderkærligheden til utugtige lyster

Men dog var hun opfyldt af begær, af raseri, af had. Denne kjoles glatte folder skjulte et forstyrret hjerte, og disse så kyske læber fortalte ikke hendes pinsler. Hun var forelsket i Léon og søgte ensomheden for i ro og mag at kunne frydes ved hans billede. Synet af ham forstyrrede det vellystige i disse betragtninger. Emma gøs ved lyden af hans skridt, men i hans nærværelse svandt bevægelsen, og der blev kun en dyb forundring tilbage, der endte i melankoli.

som noget ganske ualmindeligt. Hendes legemlige fortrin, som han dog aldrig kunne komme til at nyde, trådte i baggrunden, og hun drog ind i hans hjerte, for siden at løsrive sig derfra som en prægtigt strålende, opadstigende apoteose

Medens den harme, hun følte ved at beskue ham, ligesom indgød hende en slags pervers vellyst, nærmede Léon sig hende. Kulden, der gjorde ham bleg, syntes at give hans ansigt et endnu mildere og mere smægtende udtryk. Den noget vide skjortekrave blottede hans hals, øreflippen tittede frem under en lok hår, og hans store blå øjne, der var hævet mod skyerne, forekom Emma klarere og skønnere end de bjergsøer, himlen spejler sig i.

Hun lagde mærke til hans negle, der var længere end man ellers plejede at bruge det i Yonville; det var en af skriverens hovedbeskæftigelser at pleje dem, og alene til dette brug havde han altid en pennekniv gemt i sin pult

En mand er dog i det mindste fri, han kan tilfredsstille sine lidenskaber og drage, hvorhen han vil, overvinde hver modstand og gribe selv den fjerneste lykke

ikke med disse forberedelser, der giver moderømheden appetit, og derved svækkedes måske hendes følelser for barnet allerede fra begyndelsen

Dette i al dets entusiasme så positive gemyt, der kun havde elsket kirken for dens blomster, musikken for dens romancetekst og litteraturen for dens lidenskabelige ophidselser, blev oprørsk mod troens mysterier, ligesom det stadig harmedes mere og mere ved disciplinen som noget, der stred mod dets konstitution. Da hendes fader tog hende hjem, var man derfor ikke bedrøvet over, at hun forlod klostret. Priorinden fandt endog, at hun i den sidste tid havde vist en høj grad af mangel på agtelse over for nonnerne

Idet hun således uophørligt færdedes i skolestuens lumre atmosfære, mellem disse blege kvinder med deres rosenkranse og kobberkors, fik hun lidt efter lidt smag for den mystiske smægten, der svæver frem af alterets duft, af vievandskarrenes kølighed og af vokskerternes skær. I stedet for at følge messen stirrede hun på vignetterne i bønnebogen, der trådte frem af en azurblå grund, og hun elskede det syge lam, det hellige hjerte, gennemboret af spidse pile og den stakkels Jesus, der segner under sit kors. For at spæge sig forsøgte hun at faste en hel dag. Hun attråede at kunne opfylde et eller andet helligt løfte

Før sit ægteskab troede hun at have været forelsket; men da den lykke, der burde have fulgt af denne kærlighed, ikke havde indfundet sig, tænkte hun, at hun rimeligvis havde taget fejl. Og Emma søgte at erfare, hvad man egentlig forstod ved ordene "lykke", "lidenskab" og "rus", der i romanerne havde forekommet hende så skønne.