Sædelighedsfejden

I bølgen af diskussionslysten fornyelsestrang kom Scaveniussagen som kaldet. Efter Ingeman-Petersens interpellation i Store Heddinge blev sagen om kultusministerens seksuelle dobbeltmoral en knage, som man kunne hænge den allerede verserende debat om samfundets seksualmoral op på. Sådan kom seksualmoralen altså også på dagsordenen med Sædelighedsfejden, der kan regnes for et i rækken af moderne gennembrud og en af periodens væsentligste, mest ophedede og måske mest kontroversielle debatter.

Sædelighedsfejden var en vigtig del af Det Moderne Gennembruds kulturkamp og et afgørende nybrud i samtiden. I og med at den udfordrede samfundets normer for, hvad der overhovedet kunne tales om i offentligheden, lagde den kimen til en debattradition, der kom til at præge Danmark i mere end et århundrede. Derfor er fejden mindst lige så betydningsfuld for nutiden.

Sædelighedsfejden var ikke en af historiens blodige territorialkrige, der blev udkæmpet med krudt, kugler og kanoner. Derimod var den en værdikamp, en krig på ord og på livsanskuelser, en holdningskrig, som optog sindene i samtiden og formede os for eftertiden. Det var første gang i danmarkshistorien, at seksualmoralen kom på den offentlige dagsorden, og fejden ændrede for bestandig den offentlige debats spilleregler og normer for, hvad der kunne diskuteres i offentligheden. Samtidig var den ophedede diskussion om, hvad der var op og ned, rigtigt og forkert i det seksualmoralske spørgsmål, et symptom på den mere generelle samfundskritiske holdning, som voksede frem i slutningen af 1800-tallet. En kritik, der satte spørgsmålstegn ved de gamle, ærværdige samfundsinstitutioner og den hidtil herskende sociale orden.

Derfor var Sædelighedsfejden katalysator for en debat om kønnenes ligestilling, seksualitet og moral, som vi nok aldrig bliver færdige med. Derfor var den med til at bane vejen for det frisind og den åbne, frie debatkultur, vi i dag fejrer som et nationalt klenodie. Og derfor er Sædelighedsfejden et stykke danmarkshistorie

Nye fabrikker skød op omkring de store byer som erstatninger for tidligere tiders små håndværksvirksomheder og manufakturer, og den nye produktionsform trak en stor del af den tidligere landbefolkning ind til byerne. Urbaniseringen – vandringen fra