Den nye forretningsform har flere navne – fra Kapitalisme 2.0 til filantropisk kapitalisme. Men ingen af dem fanger essensen eller potentialet i den spændende forandring, der er nødt til at ske. For nylig havde vi en fælles brainstorm i Virgin Unite. Efter et par drinks og en livlig diskussion kom vi frem til det navn, som vi nu bruger til at beskrive den nye forretningsform: Kapitalisme 24902. Det har måske en snært af Beverly Hills 90210 over sig, men jeg kan forsikre dig om, at det er noget ganske andet. Men hvad i alverden betyder det så? Jo, først talte vi om, at navnet skulle rumme den nye grad af ansvar, vi må tage for hinanden i den globale landsby, og at det skulle gælde flere end en håndfuld virksomheder og et enkelt land. Én nævnte, at Jordens omkreds er 24.902 engelske mil, og vupti, så var navnet der: Kapitalisme 24902! Ganske enkelt og uden omsvøb: Enhver forretningsperson må tage ansvar for de mennesker og den jord, som udgør vores globale landsby – samtlige 24.902 engelske mil af Jordens omkreds. Jeg har længe været af den overbevisning, at det er vejen frem, hvis vores verden skal bestå. Og her tænker jeg ikke kun på de katastrofale følger af klimaforandringerne. Jeg sætter fingeren på en af de underliggende årsager til, at klimaet forandrer sig, og på den alvorlige trussel mod menneskeheden, at vi hastigt er på vej til at opbruge Jordens naturlige ressourcer. I løbet af de næste par årtier kan vi komme til at mangle olie, mineraler, vand og fisk. I skrivende stund oplever Østafrika den værste tørke i 60 år, og det har ført til alvorlig sult og nød i lande som Somalia. Hvis ikke vi hurtigst muligt skifter fokus til Kapitalisme 24902, vil vi uden tvivl opleve flere krige, fordi der må kæmpes om landområder, vand, mad og brændstof.
Bogen her har været syv år undervejs. Det er en fortælling om min syv år lange rejse frem til en vigtig erkendelse: Mens erhvervslivet har været et rigtig godt middel til at skabe vækst i verden, har hverken Virgin eller mange andre forretningsforetagender gjort nok for at standse den nedadgående spiral, vi er inde i. Som vi har set det i forbindelse med finanskrisen, har vi alle sammen været med til at skubbe udviklingen i den forkerte retning. Vi er alle sammen en del af problemet: Vi forbruger og smider væk, vi fråser – ja, vi ødelægger simpelthen det hele. Naturressourcerne bliver udnyttet til det sidste, og mange af dem, fx olie, træer og mineraler, kan – for nu at sige det, som det er – aldrig genoprettes. Når de først er forsvundet, kommer de aldrig mere igen. Den form for kapitalisme, der begyndte omtrent samtidig med den industrielle revolution, har uden tvivl skabt økonomisk vækst og mange rare velfærdsgoder.