Skoleledelse i forandring

Her bliver kommunikationen og sproget som forandringskatalysator afgørende for, om vi lykkes med at inddrage og mobilisere faglig visdom og indsigt fra alle dele af organisationen.

Udvikling af producentkompetencer i forskellige former og afskygninger er ikke kun vigtig som en modvægt til forbrugerrollen, men i mindst lige så høj grad for at ruste vores børn til at kunne agere både proaktivt og interaktivt på de forandringer, som fremtiden med sikkerhed vil byde på.

Jeg har en filosofi om at leve efter professor Peter Dahler Larsens konstitutive evalueringsform. Den handler om, at evaluering af de små ting, læreren gør i klasselokalet, er det, der flytter noget. Det er det, læreren skruer på i forhold til de små ting i hverdagen, der kommer til at få betydning for børnenes læring. Alle de store evalueringer, de flytter ikke en pind.

Vores observation og feedback giver lærerne mulighed for at reflektere over deres egen pædagogiske praksis. De synes også, det er rart med en tilbagemelding på deres arbejde og deres præstation.

Som forandringsledere har vi derfor en kontinuerlig opgave i at klæde forældrekredsen på til at forstå formålet med forandringerne (skolens moralske formål), forandringens væsen (forandringscirklen) og forandringernes uomtvistelighed (forandringer som det eneste konstante)

Som forandringsledere er det derfor vigtigt, at vi udvikler et kommunikationsberedskab, som kan tage hånd om netop denne interesse, og som samtidig sikrer os et professionelt ledelsesrum til at skabe de forandringer, vi på baggrund af forskning og erfaring finder rigtige og nødvendige

Den opgave kræver masser af målrettet kommunikation – kommunikation, der klæder forældrene bedre på til at forstå og håndtere de forandringer, vi er nødt til at gennemføre for at flytte skolen ud af industrisamfundet og ind i viden- og postvækstsamfundet.

En af de interessenter i folkeskolen, som vi er afhængige af at få med i vores forandringsprojekt, er naturligvis forældregruppen.

men løser man alene opgaver, som hører hjemme inden for et område af hjernen, der ligger fjernt fra ens naturlige præference, så risikerer man at løbe tør for motivation og energi og vil typisk ikke realisere sit fulde potentiale.

De ting, vi kaster lys på eller fokuserer på (helio), vil altså vokse (tropi).