Vinder af Pulitzer-prisen 2015
Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på
det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris
invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte.
Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.
Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans
far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes
verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når
Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?
Langt væk i den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand med granatchok til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse i nye verdner uden nogensinde at forlade sit hus, men alligevel får hans
eventyr alvorlige konsekvenser.
I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. ALT DET LYS VI IKKE SER er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds
forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende
historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.
Ros til ALT DET LYS, VI IKKE SER:
Nomineret til National Book Award
Nummer to på Amazons liste over de hundrede bedste bøger i 2014
Nummer et på New York Times' bestsellerliste
En af de ti bedste bøger i 2014, New York Times Book Review
En af de ti bedste bøger i 2014, San Fransisco Chronicle
En af de ti bedste bøger i 2014, Entertainmet Weekly
En af de ti bedste bøger i 2014, The Washinton Post
En af de ti bedste bøger i 2014, The Guardian
En af de ti bedste bøger i 2014, Kirkus Reviews
“Noget af det smukkeste.” — New York Times
«Altomsluttende fortalt, smukt skrevet. hver eneste oplysning fylder
historien med vigtighed, indtil plottets puslespil til sidst er lagt og afslører den skat, der gemmer sig deri.» — Washington Post
«En dybt rørende, dristig, hjerteknusende, underligt glædesfyldt roman.»
— Seattle Times
«En bog man flytter ind i, lærer noget af, og med sorg tager afsked med,
når sidste side er læst.» — Booklist
«En meditation over skæbnen, den frie vilje og over hvordan små
beslutninger kan have afgørende konsekvenser.» — The New Yorker
Anthony Doerr er født og opvokset i Ohio, hvor han stadig bor med sin kone og to sønner. Han har skrevet flere romaner, senest ALT DET LYS, VI IKKE SER, som skulle vise sig at blive hans store gennembrud.