i kigger ind i vores egen dybeste længsel og inderligste håb om, hvad der er muligt mellem to mennesker. Men vi kigger også ind i vores dybeste skuffelse: den indre selvfordømmelse, der fortæller os, hvorfor lige akkurat dette ikke er muligt for lige akkurat mig. Men i forelskelsesrusen lokkes vi sødmefuldt af øjne, der fortæller os, at „alt er muligt“.
For at realisere vores drømme må vi turde at tage ejerskab for disse drømme. Det vil sige, at vi må have modet til at møde den tvivl, skuffelse og skam, der blokerer for virkeliggørelsen af vores dybeste længsler og drømme. Vi håber, at parforholdet vil gøre det for os. Men gaven, den elskede bringer, er en ganske anden, nemlig udfordringen til at møde os selv og tage ejerskab for den drøm og længsel, der, hvis vi mærker efter, sikkert har boet i os, så længe vi kan huske.