da
Books
Rakel Haslund-Gjerrild

Adam i Paradis

70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Og — midt i alt dette — fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?

Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer — og om kærlighed på trods.
189 бумажных страниц
Правообладатель
Lindhardt og Ringhof
Дата публикации оригинала
2021
Год выхода издания
2021
Издательство
Lindhardt og Ringhof

Другие версии книги

Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Впечатления

  • Jette Baastrupделится впечатлением4 месяца назад
    👍Worth reading

  • Erik Johansen Jappeделится впечатлением2 года назад
    👍Worth reading

  • Britta Jungeделится впечатлением2 года назад
    👍Worth reading

Цитаты

  • Jette Baastrupцитирует5 месяцев назад
    mpel eller noget?
  • Erik Johansen Jappeцитирует2 года назад
    Jeg tror ikke, at Valdemar forstår, at jeg passer på ham. Han er så forknyt i sin ensomhed, at han ikke kan skelne mellem det, der kan deles, og det, han må bære selv; når han endelig åbner op, vil han dele alt for meget. Kun glæderne og de små sorger bør man dele med hinanden, livet må man selv bære på.
  • Erik Johansen Jappeцитирует2 года назад
    Jeg har set det ske igen og igen hos mine venner. De ville så meget, de kunne så meget, mere end jeg, der var den, som måtte halse efter de andre, mens de strålede og skaffede sig, hvad de ønskede, og spiste sig mætte. Og nu er de ikke sultne længere, de har taget, hvad de ville have, de siger det ikke højt, men jeg kan se det i det skær af mathed eller i den tilfredshed, hvormed de påtager sig alderdommen. De er færdige med livet, livet har brugt dem, de er trætte, de har tømt sig ud i almindelige bekymringer, der nok var store – børnene, konerne, professoraterne – og hvor har de dog klaget til mig, men i virkeligheden var de jo tilfredse. Livet med de små bekymringer og lykken mættede dem.

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз