Eventyrenes verden er fuld af magi. Lige pludselig sker der noget fantastisk og magisk. Derefter er alt anderledes.
I Den magiske sten bliver man usynlig, når man bærer en lille hvid sten. Hvad ville du gøre, hvis du kunne gøre dig usynlig? Hvad Dan gør, kan du læse om i historien.
Har man lov til for sjov skyld at slå en tudse ihjel? Det kan man læse om i De små folk i højen. Og hvem er de i øvrigt?
Hvem er Lykken? Og hvem er Nøden? Man kan møde dem i Pas på Lykken! Den handler også om, hvad der kan ske, hvis man bliver misundelige på sin bror.
I Det syngende træ får du at vide, hvad der sker, når man plukker et blad fra dette træ. Men hvad sker der egentlig, hvis en smuk ung pige gifter sig med et grimt uhyre?
Hvad er mest værd? En magisk pung, der altid er fyldt med penge? Et magisk horn, der skaffer 100.000 lydige soldater, når man blæser i det? Eller en magisk kasket, der gør bæreren usynlig? Det kan du finde ud af i Møllerens tre sønner!