Stuk

-Ja, sagde Berg: Når man kunne slå en Jøde ihjel...

Han tilbragte sine Søndagstimer i sin Sofakrog - han arbejdede aldrig om Søndagen og afgjorde aldrig nogen Forretning på en Helligdag - legende med Børnene og seende på sin Stue, hvor »Hædersgaver« fra hans Arbejdere stod rundt om og pyntede, så »døde« som alt det øvrige

Fru Martens var efter År og Dag endnu ikke kommet sig af Forbavselsen over deres »Ophøjelse«; og hun gik om Søndag Eftermiddagene rundt om Martens på Lærredsstykkerne, så forsigtigt, som om hun ikke turde træde, og talte hviskende, halvt af næsten overtroisk Ærefrygt for Manden og halvt af noget som Angst for, at det hele kunne være forbi igen, hvis man trådte for hårdt til eller gjorde nogen Slags Støj mellem Væggene.