«Om mine kære veninder Stinesen og Woolfie kan siges meget. Men ikke at de åndede i slow motion. De holdt af at sætte sig selv og andre i scene – at lave scener. Umiddelbart kunne det henlede opmærksomheden på en let overfladiskhed, der dog ved nærmere granskning afslører en vis fanden-i-voldsk seriøsitet.»
Sådan indleder Irma, én af tre brevvekslende veninder, kærlighedsromanen “Hjertestrimler”;, som emmer af lidenskab og længsel, og især af Stine Lysthus’ besættelse af manden Thorkild.