13-årige Sara lever et fredeligt liv sammen med sin jødiske familie. Men i horisonten ulmer konflikter og uro. På grund af de enorme klasseforskelle har de fattigste brug for syndebukke til at forklare og begrunde deres ulykke: jøderne.
Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.
I 1984 modtog Gerd Rindel Kulturministeriets Børnebogspris for "Øretævens vej", «Slagsmål og silkebånd» og «Brændevin og vokseværk».