Foråret efter Talibans fald i 2002 flyttede Åsne Seierstad ind hos familien Khan i Kabul. Oplevelserne hos den afghanske storfamilie danner baggrund for denne fortælling om Afghanistans og familiens skæbne. Gennem nære portrætter af familiemedlemmerne hører vi om deres hverdagsliv og skikke — om frieri, forbudt kærlighed og arrangerede ægteskaber og om samfundets undertrykkelse, magtmisbrug og strenge krav til, hvordan man skal leve sit liv.