I denne for forfatteren så karakteristisk Aarhus-roman møder vi en professor, der kan flytte på tiden og en undervisningsassistent, der deltager i eksperimenterne og snart begiver sig ud på egen hånd. Det samme tidsrum gennemløbes ni gange i romanen, som langsomt, men underfundigt og overraskende skrider fremad, indtil verden kun er et sæt tyndslidte kulisser. Tematisk kredser fortællingen om fremmedgørelsen ved gentagelsen som en slags science fiction, der behandler tidens relativitet.