Professor, Dr.Phil. Aage Henriksen (1921–2011) udgav skrifter om Karen Blixen, Thomas Mann og Søren Kierkegaard. I disse arbejder samler interessen sig om det erotiske og det religiøse, og synsmåden er af psykologisk og mytisk art. Aage Henriksens arbejde om Baggesen og hans tid er et forsøg på at føre anskuelsesmåden fra de tidligere arbejder ud over den litterære tolknings grænser og anvende den på en kunstner- og tænkerskæbne i den sjæleligt oprørte tid omkring år 1800.
Den rejsende udkom oprindeligt i 1961.
Bogen indeholder otte kapitler. Den hører til på grænseområdet mellem kulturhistorie og litteraturhistorie og henvender sig til den alment dannede læser. Gennem fortællende afsnit om nogle af Baggesens kærlighedsforhold fører den læseren ind i den religiøse elskovslære, som han fra sin ungdom af bekendte sig til og livet igennem holdt fast ved, selv om den ændrede skikkelse for ham mange gange i årenes løb. Baggesens erfaringer og meninger hang nøje sammen med det vidtløftige logevæsen, som florerede i det udgående 18. århundrede. I to almene kapitler står Goethe som en monumental baggrundsskikkelse.