bookmate game
da
Books
Hans-Willy Bautz

MORD PÅ FÆRGEN TIL PALERMO

Under mystiske omstændigheder myrdes konen til en redaktør fra Palermo om bord på en færge. Michael Bech, en dansk-tysk journalist, havde netop lært parret at kende og tilbyder sin kollega at hjælpe med at finde frem til motivet til mordet. Undervejs møder Michael Bech en kvindelig siciliansk kriminalkommissær, der ikke kun skal opklare mordet på redaktørens kone, men også hvorfor man har fundet en skindød og flere friske lig i gamle kister i Palermos katakomber. Der opstår mere end bare sympati mellem journalisten og kommissæren. I tæt samarbejde kommer de på sporet af utrolige kriminelle aktiviteter, men formår også at nyde livet, som de et par gange er ved at miste under dramatiske omstændigheder.

Med blandingen af fakta og fiktion, historie, gastronomi og turisme sammen med en portion kærlighed og erotik bliver Mord på færgen til Palermo interessant og spændende læsning for krimifans og alle dem, der elsker Italien.

Uddrag af bogen

Hun stirrede på flisegulvet og lod sit blik glide op til en kiste i øjenhøjde. Hendes mand opdagede straks hendes lidt usædvanlige adfærd.

”Skat, har du det ikke godt?” spurgte han.

”Jeg ved ikke rigtigt …” Brunhilde Meyers ansigt var kridhvidt. Hun kunne ikke rigtig få ordene frem.

Hun pegede på gulvet.

”Dér!” stammede hun. ”Dér, på fliserne …!”

”Ja, skat, hvad er der?”

”Blod!”

”Åh, pjat med dig”, sagde hendes mand i en lidt irriteret tone. ”Du er ikke rigtig klog. Der drypper ligesom ikke noget blod ud af de her lig!”

I samme øjeblik dukkede bedstefar Schmidt og Michael Bech op. De havde lige været inde og se på kvindernes forskelligartede påklædning.

”Nå,” sagde Bech i et let og muntert toneleje. ”Vil De blive her? Eller er der andet, De gerne vil vide?”

Brunhilde Meyer tog en dyb indånding. Hun var virkelig blevet ligbleg, hvilket Bech da også bemærkede med det samme.

”Det drypper med blod! Prøv at se! Der drypper blod ud af kisten! Jeg vil ud herfra!”

Om forfatteren

Hans-Willy Bautz er født 1946 i Haslev. Han er handelsuddannet og har arbejdet i bilbranchen. I de seneste mange år har han arbejdet som selvlært journalist. Fra 1984 til 2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to kriminalromaner. I 2014 vendte han tilbage til Haslev.
465 бумажных страниц
Правообладатель
Forlaget Mellemgaard
Дата публикации оригинала
2018
Год выхода издания
2018
Издательство
Forlaget Mellemgaard
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Впечатления

  • Susanne Kjær Seidlerделится впечатлением4 года назад
    👍Worth reading
    🎯Worthwhile
    🌴Beach Bag Book
    🚀Unputdownable

    ”Mord på færgen til Palermo” er Hans-Willy Bautz` første bog i krimi-serien med den Dansk-Tyske journalist Michael Bech og hans kæreste, den Sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci som hovedpersoner. Det er ikke mit første bekendtskab med parret, da jeg tidligere har læst 3. bind i serien, ”Den Sicilianske forbindelse”.

    Efter jeg ”faldt” over forfatteren som oversætter af en anden tysk forfatters bog til Dansk, blev jeg tilbudt de øvrige 3 bind i serien. ”Mordet på færgen til Palermo” er absolut spændende, velskrevet og medrivende. Faktisk så meget at jeg glæder mig rigtig meget til 2. bind ”Mord på Sicilien”. Mere om den senere på året.

    Mine absolut varmeste anbefalinger til dette 1. bind om Michael Bech & Angela Pecci.

    Vurdering: 6/6 Roser.

    Krimiormen.dk

  • Ole Hanghøjделится впечатлением5 лет назад
    🙈Lost On Me

    For meget overflødig snik-snak og for mange uvigtige informationer, bl.a. om Sicilien/Italien/italienerne. Og alt for mange italienske udtryk- og sproget lidt for bramfrit ('sorte fra Afrika', 'munke, der lugter af lort fordi de er røvpulere' og lign.)

  • Solveig Skovdal Tangделится впечатлением24 дня назад
    👍Worth reading

Цитаты

  • Peter Schwartzbach Ferslevцитирует3 года назад
    ær egnen omkring Palermo, hvor det familievenlige hotelanlæg Città del

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз