En vild fårejagt

Lad os forestille os, at der står et timeglas et sted, og at sandet er ved at løbe ud. Så kan man altid regne med, at der kommer én af din slags og vender glasset i tide.”

Så jeg rejste mig og gik hen og malede bønner til to kopper. Det gik op for mig, da jeg havde malet kaffen, at jeg egentlig hellere ville have haft iste. Jeg indser altid alting for sent.

“Dette er vores mellemstation.

Thi se, skygger af et fængsel stort skyder talrige op i vores levedage.