bookmate game
da
Books
Richard H. Thaler

Adfærdsøkonomi

Adfærdsøkonomi er en stærkt underholdende, anekdotisk beretning om, hvordan en ny videnskab udviklede sig i krydsfeltet mellem økonomi og psykologi. Adfærdsøkonomien forsøger at give svar på, hvorfor mennesker stort set aldrig opfører sig sådan som de burde gøre, hvis de nu tænkte sig lidt om. Bogen sætter et spejl op for sin læser, som får et overraskende indblik i sin egen tænkning.
599 бумажных страниц
Дата публикации оригинала
2018
Год выхода издания
2018
Издательства
Gyldendal, Gyldendal Business
Переводчик
Poul Henrik Westh
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Цитаты

  • mariateglkampцитирует6 часов назад
    Mennesker har begrænset tid og hjernekapacitet. Derfor bruger de enkle tommelfingerregler – heuristik – som hjælp til at foretage skøn. Et eksempel ville være ‘tilgængelighed’. Antag, at jeg spørger dig, om Dhruv er et almindeligt navn. Hvis du kommer fra et vestligt land, vil du højst sandsynligt sige nej, men det er faktisk et helt almindeligt navn i Indien, et land med en masse mennesker, så på verdensplan er det faktisk et temmelig almindeligt navn. Når vi skal gætte på, hvor ofte noget forekommer, spørger vi typisk os selv om, hvor ofte vi kan komme i tanker om den slags. Det er en fin tommelfingerregel, og i det samfund, man selv lever i, vil det være et godt fingerpeg om et givet navns hyppighed, hvor nemt det er at komme i tanker om, at man har mødt andre med det navn. Men reglen kan ikke bruges i de tilfælde, hvor forekomsten af en bestemt begivenhed ikke er tæt forbundet med, hvor nemt det er at huske på eksempler (som for eksempel Dhruv). Det illustrerer den vigtige pointe i artiklen, og det var den, der fik mig til at ryste på hænderne, mens jeg læste: Når folk benytter sig af den slags heuristik, får det dem til at begå forudsigelige fejl. Det var grunden til, at artiklens undertitel var heuristik og bias. Forestillingen om forudsigelige bias blev en ramme for mine tanker, der indtil da havde været et forvirret rod.
  • mariateglkampцитирует3 года назад
    Vi endte med at skrive en artikel sammen på grundlag af min afhandling, og vi kaldte den selvfølgelig ‘Værdien af at redde liv’. Den amerikanske regering benytter sig stadig af ajourførte udgaver af de tal, vi nåede frem til dengang, i deres cost-benefit-analyser. Den gældende vurdering ligger på omkring otte millioner dollars pr. reddet liv.
  • mariateglkampцитирует3 года назад
    Jeg kaldte dette fænomen for ‘ejerskabseffekten’ (endowment effect), for som økonomer siger, er det, man har, ens ejerskab, og jeg var faldet over noget, der tydede på, at folk satte større pris på noget, der allerede var en del af det, de ejede, end på noget, der kunne være en del af det, de ejede, og som var til rådighed, men som de endnu ikke ejede.

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз