Han mærkede det allerede, da han lå i sengen en morgen. En uro i kroppen, der gjorde det umuligt for ham at holde benene i ro. Han sprang ud af sengen og fik et chok, da han knappede sin pyjamas op, for hans brystkasse var dækket af lange, sorte hår.
”Yes!” råbte han og strakte en triumferende knytnæve i vejret. Så kom han i tanke om noget, trak sine pyjamas- og underbukser ned og kiggede med store, forventningsfulde øjne på sit skridt.
”Øv,” mumlede han skuffet. Ingen hår.
Så kom han i tøjet og blev glad igen, da han lod sine fingre glide gennem hårene på sin brystkasse. Hold kæft, hvor han glædede sig til at vise de andre drenge, hvordan det så ud, når en rigtig mand havde rigtig mange hår på brystet.
Per havde pralet af sine to bittesmå brysthår i flere uger. ”Sådan ser et rigtigt mandfolkebryst ud,” havde han sagt igen og igen, mens han slog sig på brystet og spankulerede rundt, indtil han var sikker på, at alle havde set dem. De var ikke