Vor sociale personlighed skabes af de andres tanker. Selv den så simple handling at se en person, vi kender, er til dels en intellektuel handling. Vi udfylder den ydre form af det væsen, vi ser, med alt, hvad vi overhovedet véd om ham, og i det helhedsbillede, vi danner os, har disse forestillinger sikkert mest at betyde. De følger til slut så fuldkomment kindernes runding, næsens linie, bidrager til så fin en nuancering af stemmens klang, som om denne kun var et gennemsigtigt hylster, at det bliver disse forestillinger, som vi genfinder og hører hver eneste gang, vi ser dette ansigt og hører denne stemme.