Vi er – med Lennon’s egne ord – i hans Dylan-periode. Og Harrison bidrager til sangens stemning med sin indiske sitar. Instrumentet er meget kompliceret konstrueret, med en masse klanglige muligheder. Harrison udforsker instrumentet de kommende år.
Her på »Norwegian wood« spiller han blot et meget enkelt tema, som er identisk med Lennon’s melodi-stemme.
Sangen er melodisk og harmonisk meget interessant. Verset fra 0.16 er i dur og omkvædet fra 0.31 er i mol. Alligevel virker stemningerne og atmosfæren i sangen nærmest omvendt. Det er versene, der er de mørke – og omkvædene, der lyser op.
Årsagen er at melodien i verset er en ’nedadsøgende bevægelse’.
Hver lille frase slutter med en tone, som er dybere end begyndelsestonen.
Så selv om verset er i dur, så er stemningen mørk.
I omkvædene søger melodien hele tiden opad. Tilmed lægger Mc- Cartney her en lys overstemme til. Det betyder at stemningen i omkvædene er lys, selv om akkorderne er i mol.