Det var ikke bare det at stemmen så åbenlyst troede på alt hvad Gunnar havde sagt til den, tilmed teorien om at det var min mor der havde indoktrineret mig, som gjorde ubehaget så stort at jeg fik kvalme da jeg sad der med røret i hånden, det var den snigende måde den gjorde det på, ligesom gav mig lidt anerkendelse for at jeg var god til at skrive samtidig med at den sagde at jeg løj og var løgnagtig, et umoralsk menneske, ja, den stemme talte til mig som om jeg var en forbryder. At Gunnar gjorde det, var en ting, han var trods alt dybt involveret i sagen, og det var mig der havde involveret ham, mod hans vilje, så uanset hvad han lirede af sig af anklager, var jeg selv skyld i det.