Den unge, forkælede amerikanerinde Laline Lester er vant til, at alle mænd falder for hendes charme. Dette keder hende i længden, og da hun træffer David Lamont, der behandler hende med ligegyldighed, forelsker hun sig i ham og beslutter sig for at erobre ham – koste hvad det vil! Under en ferie i Frankrig inviterer David hende med på en tur til slagmarkerne, hvor han har kæmpet under krigen. I et af skyttegravsrummene snubler Laline over en gammel kasse, der indeholder en granat. Der lyder et øresønderrivende brag, og da de to unge kommer til sig selv igen, må de se i øjnene, at de er levende begravet …
Elinor Glyn (1864–1943) var en britisk forfatter og manuskriptforfatter, hvis romantiske romaner vakte stor skandale på hendes egen tid. Hendes værker har haft stor indflydelse på det tidlige 1900-tals populærkultur.