Ingenmandsland

Del III
OM AT BÆRE DET UBÆRLIGE

Tilbage til virkeligheden

ikke i den situation har brug for at mærke, at ens familie og venner er der for en.
Og hvad vil det så sige, at være der for en? Det vil sige i helt konkret, pragmatisk forstand at være der på patientens og de nærmestes præmisser.
Du kan umuligt vide, hvad vi har brug for, så spørg og lyt. Of-test handler det om bare at være der. Kom og

Det største tab

Det er muligt, at der er en klinisk forklaring på det, som handler om, at sindet mobiliserer sig mod sygdom. Men man kan også nogle gange få den opfattelse, at det er de mennesker, der kan holde til at blive så syge, der bliver det.

Læger er også magtesløse

Vi ser mere og mere, hvordan folk, der har været vidne til en ulykke

hende, var det på stuegang, og så handlede det kun om hendes kliniske tilstand. Jeg tror, at det er helt essentielt vigtigt, at enhver læge eller sygeplejerske giver sig tid til at se patienten ind i øjnene og vise hende eller ham, at de bliver set, ikke kun som

Vi har brug for HÅBET. Det er det eneste, vi har at holde os til. Og det er livsvigtigt for at kunne kæmpe. Også som pårørende.

vedkommende har et stort ansvar, og de beslutninger der bliver truffet, kan have afgørende konsekvenser

Og min konklusion er, at en god læge og en god sygeplejerske er et menneske, der tør investere sig selv.
Med det mener jeg, at behandleren kan, tør og vil være mere end titlen: læge, overlæge, sygeplejerske, men også mennesket bag titlen.
Det tror jeg så til gengæld kræver, at behandleren kender sig selv – altså har en fornemmelse for, hvilket slags menneske, det er!
Netop fordi behandleren er et menneske, og ikke ‘kun’ en funktion eller et begreb.
Og fordi vedkommende skal agere i forhold til patient, pårørende og kollegaer, er det vigtigt at kende sig selv.