Et stort litterært epos fra en af Italiens og Europas allerstørste forfattere. Romanen er sat i forfatterens hjemby, Trieste, og som i klassikeren Donau tages læseren med på en imponerende rejse gennem historien.

En våbensamler og krigsekspert findes omkommet i det krigsmuseum, han er ved at opføre, og historikeren og kuratoren Luisa Brooks sættes af myndighederne til at systematisere den store samling. Gennem hendes arbejde tages læseren med på en omfattende rejse i tid og rum, som samtidig bliver en refleksion over krigens væsen og menneskets forhold til krig og død: Fascismens og efterkrigstidens Trieste, Polen under anden verdenskrig, Prag i begyndelsen af 1900-tallet, Mexico i 1860’erne og Caribien under den spanske kolonisering i 1500-tallet. Sideløbende reflekterer Luisa over sin egen historie. Hendes mor var jødisk, faderen sort amerikaner, der kom til Trieste med de amerikanske styrker i slutningen af anden verdenskrig. Familiens historie er således uløseligt forbundet med dette urolige hjørne af Italien, som har været en dramatisk kampplads under både første og anden verdenskrig. Men familiens historie handler også om historiens ofre: om jøder og afrikanske slaver, og som Luisa må sande har offerrollen langt fra altid været entydig.

Intet retsligt efterspil