“Hvis jeg står stille, bliver jeg til sten. Hvis jeg står stille, kan livet nå mig og røre mig. Min frygt og længsel i samme tanke. En dag flygter jeg op på bjerget. Så langt op, at dets pulserende hjerte af sten vil tage mig til sig og lade mig mærke, hvad det vil sige at stå stille. Så stille, at intet høres. Men alt mærkes. Mens det bliver til sten.”