Caesars Kvinder er fjerde bind i serien Den romerske Familie, hvoraf der tidligere er udkommet Ærens Vej, Græskronen og Fortunas Udvalgte.
I Fortunas Udvalgte blev banen kridtet op for magtkampen mellem den unge fremstormende Caesar og den ganske usœdvanlig selvbevidste og ambitiøse kamphane, Pompeius der, da ingen andre ville, gav sig selv tilnavnet Magnus, den Store. Tidsmœssigt befinder vi os nu o. 68–58 f.Kr.
At det antikke republikkens Rom overhovedet formåede at danne skole for det vestlige demokrati er egentlig helt ufatteligt. Korruption, magtmisbrug, kupforsøg m.m. var det der kendetegnede samfundet dengang, og politiske rœvekager blev bagt heie tiden. Det koger og syder i Rom!
Men Caesars Kvinder handler, som titlen antyder, i meget høj grad om de kvinder der omgav Caesar, både hans elskerinder, for han havde jo ry for at vœre en kvindebedårer af usœdvanlig karat (det var en af hans helt store fornøjelser at sœtte horn i panden på sine politiske modstandere), og kvinderne i hans familie, isœr den stœrke og kloge mor, Aurelia, og hans elskede datter Julia som han har lovet bort til en mand, der absolut ikke er efter hendes hoved.