Skyggedød

håret dannede en glorie i blæsten om hendes hoved. Hun var 17 år, men lignede en spinkel trettenårig

Jeg skulle jo egentlig kun være her, til han kom hjem, men jeg havde allerede gjort mig klar til at gå i seng, og så tænkte jeg …

Hun burde have givet Ellen et knus, men stemningen var så dyster, at hun ikke kunne tænke på andet end at komme ud.

Ikke at det gjorde den store forskel, for drengen trivedes stadig bedst i den lille kreds af myreflittige, dygtige kammerater, som byggede computere, trykkede bumser ud og læste Jens Bjørneboe.

De har været og har taget Jon med!

Inger Johanne havde brug for den slags, ville have ham sådan, og i takt med at børnene blev større, blev det nemmere og nemmere at smile ad deres indbyrdes fjollerier, selv om hun aldrig for alvor deltog i dem.

Hvor har jeg sovet!

barndom.
Uden egentlig at reflektere

– Det ved jeg ikke.