En gammel mand ligger på sit dødsleje og hallucinerer. Han ser væggene svaje, vinduerne falde ud af rammerne og loftet styrte ned i store flager, så han bliver overøst af et helt livs efterladenskaber: avisudklip, gamle fotografier, rustent værktøj og ødelagte messingværker fra antikke ure. Snart falder også skyerne ned over ham, fulgt af stjernerne, indtil den sorte nat svøber ham i sit klæde.
Han har brugt sit liv på metodisk at reparere ure, men nu er han endelig befriet for tidens tvang og kan i erindringen slutte sig til sin far, en epileptisk, omrejsende handelsmand, som han mistede forbindelsen med for halvfjerds år siden. Gennem drømmeagtige glimt gestaltes ikke bare én, men to generationers livshistorie i et sprog så poetisk og smukt, at man kun slipper en sætning, fordi man ved, at den næste lige så smukke venter.