”Igennem hele min barndom var en fodbold lig med glæde, leg, drømme og udfoldelse. Da jeg på min syvårsfødselsdag fik min første læderbold, tog jeg den med i seng og sov med den ved siden af hovedpuden den første uge. Jeg følte en ubeskrivelig lykke ved at lugte til den og lade hånden strejfe den med jævne mellemrum.”
Tidligere fodboldspiller Erik Rasmussen fortæller om et langt liv i fodboldens tegn. Bogen indeholder en lang række sjove og vilde historier fra hans tid i USA, Mexico og Danmark, og samtidig beskriver den, hvor stor en forskel fodbold kan gøre i et menneskes liv, uanset om man er spiller, træner eller tilskuer.
”Fodbold gør forskel” udkom første gang i 2002.
Erik Rasmussen (f. 1960) er en dansk tidligere fodboldspiller og fodboldtræner. Han har en lang og flot karriere bag sig, hvor han har spillet for en lang række forskellige fodboldklubber rundt om i Danmark.