Hør, brummede han inde under sit overskæg og så på Hodja med sine blå øjne. Hvad sidder du her og hænger efter, knægt? Hvorfor er du ikke nede ved brønden for at drille konerne ligesom de andre drenge? Hvorfor jager du ikke efter kattene eller fisker ved floden?
Fordi jeg tænker, sagde Hodja.
Oho, sagde el-Faza. Nå, så du tænker. Jahh, der kan man se. Og hvad tænker du på, om man må spørge?
Verden, sagde Hodja.
Det var ikke så lidt, sagde gamle el-Faza og trak i sit overskæg. Det var minsandten ikke så lidt.
Nej, sagde Hodja. Og nu har jeg tænkt i fem dage. Men folk siger, at jeg bliver klogere engang. Og der er ingen af dem, der vil ha’ mig med ud i verden.
Nej, det tror jeg gerne, sagde gamle el-Faza. Det tror jeg gerne. Folk her i Pjort er nogle fæhoveder. De tænker ikke på andet end deres vandpiber og deres blommebrændevin. Men hvis du vil ud i verden, så følg blot med mig.
Hodja var nær trillet omkuld af forbavselse.
Hvad siger du, råbte han og sprang op.