Hell Man

Måske håbede jeg, at jeg ville finde meningen med mit liv ved at gå i krig. Engang må jeg have troet, at der var en mening at finde. Nu tvivler jeg på det. Hvis der er en, har jeg ingen idé om, hvor jeg skal begynde at lede efter den. Der er stjerner over mig og død bag mig. Foran mig er der mørkt, inden i mig er der tomt.

Det ser ud til, at hun forventer mere svar end det.

„Jeg vil gerne hænge lidt ud med Ras, det er jo min sidste aften.“

„Det er også vores sidste aften.“

Hun siger det med et blik beregnet på at fortælle mig, hvad hun har i tankerne at bruge natten på. Jeg ser hendes fede blege røv for mig, skvulpende mod mine lår.

Ras himler med øjnene til mig bag kvindekødbjerget. Men hans øjne lander på sommerfuglen.

Fem timer senere er jeg alligevel inde i Maries røv. Det er tosset at tage af sted til seks måneders krigscølibat uden et afskedsknald. Men jeg skrider, inden hun vågner. Hun er ikke ligefrem kleenex-farvelscene-materiale.

„Tager du med hjem til mig senere?“

Jeg trækker på skulderen. Typisk at hun lægger ud med at være pissekrævende.

„Nu må vi se.“