Jeg fortalte ham, hvordan jeg altid kunne høre ham snorke, når jeg vågnede om natten. Men nogle gange skete det, at jeg vågnede til stilhed, og så begyndte jeg at græde, bange for at han var død. Jeg ruskede ham, ruskede, til han vågnede, og når han satte sig op, smilede jeg lettet og lykkelig gennem tårerne. Han var levende.