Jeg har kæmpet med døden. Det er den mindst spændende brydekamp man kan forestille sig. Den finder sted i en uhåndgribelig gråhed uden noget fodfæste, uden noget omkring én, uden tilskuere, uden tilråb, uden ære, uden den store trang til sejr, uden den store frygt for nederlag, i en sygelig atmosfære af lunken skepsis, uden megen tro på ens egen ret og endnu mindre på modstanderens.