Da den tid nærmede sig, hvor der var gratis uddeling af sodavand og wienerbrød i lejren, sneg jeg mig derned, mens min bror blev tilbage med Chang.
Lederne kendte mig udmærket, så de tænkte ikke over, at de ikke havde set mig tidligere på dagen. Jeg fik derfor sodavand og wienerbrød til både min bror og mig selv, og snart efter vendte jeg i triumph tilbage til stenalder-bopladsen, hvor „byttet” blev delt og fortæret.
Da den tid nærmede sig, hvor vi skulle hjem, blev vi i nærheden af lejren. Og da børnene blev stillet op i rækker, tog vi – med tungt hjerte – afsked med Chang og gik ned til de andre børn.
Vi fik vores billet til sporvognen samt en ekstra, så vi kunne komme igen dagen efter, og så gik vi i rad og række til Husum endestation.
Min bror og jeg fortalte naturligvis intet om dagens oplevelser, da vi kom hjem.