Lazarus

Hver gang hun eller Alwin, eller mor for den sags skyld, var syge, så gik de i første omgang ikke til lægen. De gik til far. Han påstod, at han kunne kurere stort set alt. Han havde piller, så man kunne falde i søvn, piller, så man kunne vågne, piller mod sult, piller, hvis man havde spist for meget, piller mod sødt, piller mod surt, og hvis pillerne ikke hjalp, så havde han cremer og væsker, udtræk og plastre. Han var heksemester. Sagde han.

Det var et skjult uddannelsestilbud.

Hvis Lazarus bare, når det kom til stykket, var en almindelig slagsbror, så til helvede med ham

Selvfølgelig forstod Aurora så meget, og så langt, at der var noget galt, at han havde det ad helvede til, men hun skubbede det til side, det kom ikke længere hende ved, hun var kommet over på den anden side af alt det

Han havde lånt Auroras nye undertøj, en julegave, mor havde købt til hende i London.

Selv om han vidste, at Aurora endnu ikke brugte sin bh, så tog han den alligevel på. Den var ligesom prikken over i’et. Den havde sin helt egen form. Også de tynde halvstrømper passede ham perfekt.

Aurora var en ung, elegant kvinde, da Alwin fulgte hende ned i byen. Hun så ældre ud, end hun var, virkede mere erfaren og selvsikker end til daglig. Det forsøgte hun at forklare sig selv.