af de mange spørgsmål, der ofte har plaget min tanker, er, hvorfor kvinden i alle kulturer, før som nu, indtager en så ringe stilling i forhold til manden. Det er let at sige, at det er uretfærdigt, men det er jeg ikke tilfreds med, jeg kunne godt tænke mig at kende årsagen til denne store uret!
Det er formodentlig sådan, at manden fra begyndelsen har kunnet tilrane sig magten over kvinden på grund af sin større fysiske styrke; manden, der tjener penge, manden, der avler børn, manden, der kan tillade sig alt … Det har været rigtig dumt af kvinderne, at de indtil for kort tid siden har fundet sig i, at det fortsatte på den måde, uden at de tog til genmæle; for jo flere århundreder denne regel bliver ved med at eksistere, jo mere rodfæstet bliver den. Heldigvis har skole, arbejde og udvikling i nogen grad åbnet kvindernes øjne. I mange lande har kvinderne fået lige rettigheder; mange mennesker, frem for alt kvinder, men også mænd, har efterhånden indset, hvor forkert denne gamle måde at indrette verden på har været, og moderne kvinder kræver deres ret til fuldstændig uafhængighed!
Men det er ikke det eneste. Kvinden bliver ikke værdsat, og det må ske engang! Generelt set nyder manden høj anseelse i alle dele af verden, hvorfor må kvinden ikke som noget af det første få del i den? Soldater og krigshelte bliver fejret og hædret, forskere opnår udødelig berømmelse, martyrer bliver tilbedt, men hvor mange mennesker er der globalt set, der også betragter kvinden som en soldat?
I bogen De der kæmper for livet står der noget, som har ramt mig dybt, og det går mere eller mindre ud på, at kvinder generelt set skal igennem mere sygdom og mere elendighed end selv den største krigshelt, og det alene i forbindelse med barnefødsler. Og hvilken hæder høster kvinden så, når hun har udstået al den lidelse? Hun bliver sat hen i en krog, når hun er blevet misformet efter en fødsel, det varer ikke længe, før hendes børn ikke er hendes mere, hendes skønhed er forduftet. Kvinder, der kæmper og lider ondt for at menneskeheden kan fortsætte i sin beståen, er langt mere tapre, langt modigere soldater end alle de helte, der kæmper for friheden og er så store i munden!
Med det vil jeg slet ikke sige, at kvinder skal modsætte sig at få børn, tværtimod, sådan er naturen indrettet, og sådan er det godt. Det, jeg fordømmer, er udelukkende de mænd og hele den verdensorden, som aldrig nogensinde har villet anerkende, hvor stor, vanskelig, men i sidste instans også smuk, kvindens andel i samfundet er.
Jeg er mere end enig med Paul de Kruif, forfatteren til omtalte bog, når han siger, at mændene skal lære at forstå, at en fødsel ikke længere er noget naturligt og selvfølgeligt i de dele af verden, som kaldes civiliserede. Mænd kan sagtens snakke, de har aldrig skullet og vil heller aldrig komme til at bære på en kvindes byrde!
Jeg tror, at den opfattelse, at det er kvindens pligt at få børn, vil ændre sig i løbet af det kommende århundrede og blive erstattet af respekt og beundring