Rynkekneppesygen

Der var tilfælde af turister, som rejste til København med det eksplicitte formål at blive smittet med rynkekneppesyge, en slags internationale sex-nomader, for hvem Pattaya og Cancún var blevet træt hverdag, på evig jagt efter nye og vildere seksuelle oplevelser. Sex med en neurologisk betinget superliderlig person måtte være det værd, selv om prisen var deres død. “If I’m gonna die, I wanna die horny,” som en australsk mand ved navn Ned udtalte til netmediet vice.com, der bragte en rejsereportage under overskriften ‘Wrinkle Fuck Tourist in Denmark’. Plotlinjen i artiklen handlede om at slippe ind i ‘Wrinkle Fuck Land’ for at se det enorme orgie, som rygterne talte om, hvilket til sidst mislykkedes (metrohegnene var for høje), men til gengæld kom journalisten til undergrundsstriptease i et nedlagt varehus i Nordvest.

Der fandtes en lille, hemmelig kult, som holdt til i en nedlagt kælderbutik på ydre Nørrebro, hvor man tilbad den lille mide under navnet ‘Guden med de to hoveder’ eller bare ‘Tohoved’. Kultmedlemmerne var en lille gruppe, som godt vidste, at de var smittet, men alligevel prøvede at undgå indlæggelse på MIWD-afdelingen. Ude i samfundet holdt de sygdommen skjult og mødtes så i butikken for at udøve deres ritualer. Lokalets vinduer var blændede, og der var sat lydisolering op, der lå et par madrasser på gulvet: deres kirke. De hyldede Guden med de to hoveder gennem koreograferede tableauer med gruppesex

Glidningen fra det almindelige velfærdssamfund til en sexforskrækket, paranoid angiverstat skete umærkeligt og med en indre logik

“Jeg puler dig ned gennem gulvbrædderne, jeg skal kneppe dig helt ned i kælderen, gennem tolv etagers beton,” tænkte Dante

Dante gav pigen en krammer, men hørte så Markus komme ud inde fra Cassiopeia-stuen. Han vendte sit blik mod stemmen, og hans håb blev ikke skuffet: Det var Markus’ mor, som hentede i dag. Hun var klart den lækreste af børnehavemødrene, den mest MILF-agtige af dem alle: Ikke bare en god, frugtbar krop, men også et fantastisk kønt ansigt. Og hun vidste det. Og kørte den stilfulde, men alligevel tilpas slutty stil: Altid diskret make-up og hæle, der lige var lidt højere end praktisk. Udslået hår.

Med tanke på at sygdommens dødsrate var 100 procent vurderede man, at det mest humane ville være at give de rynkekneppesyge patienter mulighed for at leve deres lyster ud. Men hvis mænd og kvinder ikke længere skulle holdes adskilte, og deres lyster ikke søges begrænset, så var man også nødt til at isolere dem fuldstændig fra de øvrige patienter. Man overtog et parti af de gamle fire meter høje metrohegn (de fleste mørkegrønne, andre med udsnit af diverse kunstværker) og fik dem stillet op rundt om et område, der omfattede den halverede skilsmissesilo og et stykke af Edel Sauntes Allé op mod skaterbanen og Vandlegepladsen. Denne legeplads, som ellers var meget frekventeret af kvarterets børn og forældre, dalede i popularitet, da man, især når vinden bar med, kunne høre de umiskendeligt seksuelle lyde derindefra. På visse obskure hjemmesider cirkulerede dronevideoer, som viste orgiet, der udfoldede sig inde i zonen, men det var aldrig noget, der fandt frem til mainstream-mediernes flader.

Grunden til, at Winnie og Arturs hud blev rynket, var akkummuleringen af ofu-fæces i de øverste lag af deres underhud.

Efter at hun fandt sammen med Artur, opfattede hun ikke længere andre mænd som erotiske objekter; hendes behov var principielt dækket ind. Dog, måske, hvis de skulle være ærlige, så var deres sexliv efter begges opfattelse dejligt, men måske også lidt kedeligt. Men ingen af dem havde initiativet til at bryde visse vaner imellem dem: Først dig, så mig, så bum-bum-bum og åh (måske) og så splut. De havde sagt det højt, talt om det, som man kalder det, og i tiden derefter forsøgt at vise lidt opfindsomhed, men i grunden følte de samtidig begge to, at det var okay.

Var man alene for længe, begyndte tristessen at æde sig ind på én, men blandt mennesker afkrævedes man svar på deres spørgsmål, de krævede forstillelse og løgn, de krævede brød og skuespil, og både Winnie og Artur følte ubehag ved den variant af hykleri, der kaldes socialt samvær.

Er du klar igen?”
Han stønnede bekræftende. Hun vendte røven til, trak bukserne ned og spiddede sig selv på pikken. Hun var meget våd. Der kom næsten et lille ‘spluish’, idet han gled i bund. Han prustede, gik lidt ned i knæ og greb fat om hendes hofter. Han pulede løs, først langsomt, så hurtigere.