Erkendelsen fremmer Følelsen, og Følelsen Erkendelsen, og at det beror paa en skæbnesvanger snart begrebsmæssig, snart følelsesbetonet Misforstaaelse, ja en falsk Livsopfattelse og Levemaade at sætte Fjendskab imellem dem og mene, at den ene nødvendigvis skal trives og udfoldes paa den andens Bekostning. I rationel eller romantisk Ekstrem – som Skelet eller Protoplasma – forbereder de ikke blot deres Modsætnings, men ogsaa deres egen Undergang. Vor Fremtidsmulighed ligger i at opløse denne irrelevante, men virkningsfulde Konflikt og give den dramatisk Form; i dens momentane Ophævelse i den Enkelte bliver der ogsaa Rum for Afvejelsen af Muligheden for Integritet i Verden, som den i Øjeblikket er, og for Muligheden af, at Begyndelsens Inspiration – og Nød – ikke blot bliver et Barndoms- og Ungdomsfænomen, men atter og atter fra Myten og Utopien, Erindringen og Haabet som et Lyn slaar ned i det Personlige og tænder