En gysernovelle om jalousi og tiltagende vanvid fra Politikens Forlags
imprint Unit e En ung skuespiller er faret vild i skoven. Hun har fejret nytår med vennerne i en afsides beliggende hytte. Men nu er hun alene og ved ikke
længere, hvem hun er. Hun er fuld af hadske stemmer. Invaderet af replikker fra Shakespeares blodige tragedier. Og de andre? Er de levende
eller døde?
«Hun så op mod nattehimlen. Stjernerne hang som irriterende små synåle,
hvis spidser man knap kunne skimte. Hvor var månen? I den våde månes
kyske stråler udsluktes Amors stærke flammepil. Men månen var væk,
kyskheden var væk, natten var mørk og snavset, plettet af sorte laster,
som kun hendes kniv kunne bortrense. Nu slumrer månen hos Endymion, og hun vil ikke vækkes! Hun var fulgt efter den rødhårede, bort fra stien
og ind i krattet, men hun havde fået en gren i hovedet og var faldet, og hun var helt alene nu.»